Velkommen til ALBATROS FUTURE hjemmesiden!

ALBATROS FUTURE er et grænseoverskridende dansk-tysk uddannelses- og udviklingsprojekt for videreudvikling af innovative og regionale uddannelsestiltag. Formålet med projektet er at forbedre unge menneskers muligheder for at komme ind på uddannelses- og arbejdsmarkedet i INTERREG-støtteregionen Lübeck/Ostholstein og Storstrøms amt/Region Sjælland.

ALBATROS FUTURE er sammensat af det tyske udtryk: Alternative BerufsAusbildung- und TrainingsOffenSive (på dansk: alternativ erhvervsuddannelses- og kursusoffensiv) og lægger vægt på de unges fremtid.

Projektpartnere:
-    Hansestaden Lübeck – Jugendaufbauwerk BALI, Tyskland
-    Jugendaufbauwerk – BQ-Lübeck GmbH, Tyskland
-    Produktionsskolen MultiCenter Syd i Nykøbing F., Danmark

Projektet støttes af Den Europæiske Kommission som led i rammeprojektet INTERREG IIIA.

Projektet løber fra 01.01.2006 til 31.07.2008


Aktuelt

Tysk presse
Wochenspiegel, 2. maj 2007 

Albatros Future – Håndværk i Danmark – Christobal Maitland ville efter færdiggørelsen af sin uddannelse gerne straks rejse til Danmark for at arbejde som maler/lakerer. ”Atmosfæren er så god der. Folk kommer bare lige hen til én.

Skoleværksted Skurvogn åbnet

Det første tysk-danske produktionsskole-klasseværelse indenfor Træ/Byggeri er blevet indviet hos BALI/JAW, en indslusnings- og uddannelsesinstitution i Lübeck for unge mennesker med særlige behov. Projektet har endvidere deltagelse af andre lignende institutioner i Lübeck i samarbejde med produktionsskolen MultiCenter Syd i Nykøbing F. , Danmark.


Kick-off arrangement

”Albatrossen flyver – et professionelt projekt kan begynde”. Med disse ord og ønsket om held og lykke for gennemførelsen af projektet overrakte Dario Arndt fra Erhvervsfremmekontoret i Lübeck den officielle bevillingsskrivelse til det grænseoverskridende tysk-danske uddannelses- og udviklingsprojekt ”Albatros Future”.